Forside   |  Nyheder  |  Aktiviteter  |  Om Mobbeland  |  AMOK - Antimobbekonsulenterne  |  Kontakt
Foredrag og kurser   |  Hjælp i klassen  |  Links

Nyheder og artikler

 

Nyheder

Ny rapport om 50 skoler knækker mobbekurven – okt. 2011
Lærere, pædagoger og ledere fra 50 skoler i hele landet mødtes i marts 2008, for sammen at forpligte sig til at søge effektive veje til at forhindre og forebygge mobning i skolen. Denne rapport fra september 2011er et foreløbigt billede af de resultater, som projekt: 50 skoler knækker mobbekurven - indsamlede gennem 3 år. Delkonklusionerne rækker vi til alle andre skoler, lærere, studerende og forskere der arbejder på udvikling og fornyelse.

Læs hele rapporten her

Den mobbede elev kan få skylden
På trods af at 78 % af de danske skoler har udarbejdet en antimobbestrategi eller handleplan mod mobning, har vi et pænt stykke vej endnu, før de gode hensigter og syn på mobning foldes ud på alle lærerværelser og sætter positive spor i mobberamte klasser.
Mange skoler formulerer en gruppedynamisk tilgang til mobning, og beskriver mobning som klassens negative mønstre og samspil, hvor angsten for selv at blive holdt udenfor rammer alle elever, og sætter mobningens maskineri i gang.
Sagt med andre ord: ”Mobning skyldes ikke onde børn, men onde mønstre!” (kilde: AMOK, 2004).
Men disse ord hænger ikke altid sammen med den praksis, mange skoler tyer til, når en klasse rammes af mobning. I stedet kan den mobbede elev blive beskrevet som ”for følsom” eller ”anderledes” end de andre i klassen”, og på den måde placerer skolen skylden for mobningen hos eleven. Dermed forklarer skolen mobningen med individuelle karaktertræk hos barnet. Skolen mener således, at hvis barnet var anderledes eller ændrer sig og tilpasser sig de andre elever, vil mobningen stoppe.

D.v.s. at ordene i handleplanen er direkte i modstrid med den praktiske håndtering, som således går efter at finde skyld og placere den på enkeltindivider. Oveni de mange overgreb, som mobningen er i sig selv, bidrager skolen i sådanne tilfælde til krænkelserne, og giver det mobbede barnet skyld med skyld på.
Mange af de mobbesager, som vi i ”Mobbeland” kaldes ud til på skoler og institutioner, forklares ved at lægge skylden på eleven, der mobbes. I Danmark har vi ikke tal på hvor ofte dette sker, men i Sverige har det vist sig, at i 2 og af 3 anmeldelser af mobning, findes der beskrivelser, der lægger skylden for mobningen på den mobbede elev.
Hverken skolen eller lærerne er onde. Derimod mangler de redskaber til at se på mobningen som en konsekvens af flere ting, bl.a. klassens situation og livshistorie. Her handler det OGSÅ om at inddrage sig selv som lærer og lærerteam og forsøge at tegne hele billedet af klassens situation.
Har klassen fx en historie med mange lærerskift? Har klassen et negtivt ry i lærerteamet og på skolen, uden at der er gjort noget ved det?
Oveni kan lærerne mangle redskaber til at håndtere mobningen. De ser klassen isoleret fra dem selv, og skulle i stedet spørge sig selv: Hvilke betingelser skaber vi som lærere for, at klassen udvikler mobning? Hvordan kan vi som individuelle lærere og som lærerteam være mere fællesskabende i vores undervisning og daglige virke i klassen.
Nogle skoler vælger at trække på konfliktmægling i mobbesager. Det kan konkret komme til udtryk på en måde, hvor begge parter pålægges ansvar for mobningen, og den mobbede elev pludselig står i en situation, hvor han eller hun skal give hånd og en undskyldning til de elever, der har mobbet.
Når skolen anvender mægling her, forveksler de mobning med en almindelig konflikt og har ikke fået øje på, at de står med en mobbet elev, der ligger ned psykisk. I sådanne situationer medvirker skolen til overgrebene. Problemet er, at skolen ikke kan se, at de har et mobberamt barn og en mobberamt klasse overfor sig. Uden at ville det er de med til at legitimere mobningen og deltager selv i mobningen.

Èn forklaring er, at lærerne reelt ikke ser mobningen som et fællesskabsproblem og negative betingelser, der sætter klassen under pres. I stedet reagerer de instinktivt med at lede efter tegn på en skyldig mobber og et ulykkeligt offer. Virkelighedens mobbeland er imidlertid noget mere kompliceret.

1. En del elever, der mobbes, forsøger at reagere på mobningen ved at svare igen i forsøg på at sige fra. Eleven bruger det sprog og de handlinger, som de andre i klassen bruger. Her har vi reelt en mobbet elev, der står med ryggen mod muren, og forsøger at slippe ud af den mobberamte rolle med de for hånden værende redskaber. Eleven bruger fx et hårdt sprog, og slår måske ud efter sine klassekammerater. Og her er det, at kæden falder af. Skolen kan konkludere, at eleven ikke mobbes, FORDI eleven selv udfører mobbende handlinger!
Særlig hvis situationen har stået på i lang tid, og eleven er blevet til et af de permanente mobbede elever, kan eleven være låst fast af alle de negative historier og prædikater. Vigtigt at se, at her er eleven, der mobbes, ikke er i et ”vi” eller ”os” fortælling. Eleven står derimod helt alene! - overfor kan der står en samlet flok af elever, lærere og forældre som synes, at eleven ikke hører til i klassen.

2. Elever, der mobbes, kan som modreaktion på mobningen trække sig fra al kontakt med sine klassekammerater. Hvis læreren heller ikke har erkendt mobningen og aktivt handler, kan eleven også vende sig væk fra læreren og afvise initiativer herfra. Eleven har resigneret og forsøger på bedste vis at passe på sig selv ved at minimere al kontakt med sin klasse, der potentielt kan indebære negative og ubehagelige oplevelser. Konkret kan det komme til udtryk ved, at eleven siger nej til gruppearbejde og andre faglige eller sociale invitationer, og det er ikke ualmindeligt at lærerne konkluderer, at eleven isolerer sig og manger sociale kompetencer. Skolen og lærerne ser således ikke, at eleven siger nej, fordi hun eller han er rædselsslagen for at mobningen fortsætter, så snart gruppearbejdet går i gang: at eleven vil blive ignoreret, vendt øjne af, kaldt øgenavne og dømt ude fra første færd.
Lærerne får ikke øje på, at eleven forsøger at bevare sin integritet ved at vælge sine mobbende klassekammerater fra. De ser en elev, der afviser eller ignorerer sine klassekammerater, og det får dem til at konkludere at den mobebramte elev selv er udenfor udstødelsen, når eleven ikke tager imod disse invitationer.
Også her har vi et ensomt barn, der omtales som ”hun” eller ”ham”, og er ikke med i klassens ”VI-fortællinger.”

Forslag til løsninger
Løsningen er at dygtiggøre ledelse, lærere og pædagoger på skolerne.

En kvalitetsmæssig og økonomisk fornuftig løsning er at videreuddanne AKT-lærene i lokale netværk af fx 3-4 lokale skoler, som kan tilkalde og bistå hinanden i mobberamte klasser. Fordelene er også, at der kommer en AKT-lærer udefra fra naboskolen, som kan se situationen udefra og ikke er fedtet ind i kulturen på lærerværelse eller i klasserne på skolen. AKT-læreren kan derfor arbejde mere målrettet med klassens lærerteam, klassen og forældre. AKT-læreren kan bruge netværket til at sparre med, samt at dygtiggøre det lokale antimobbeteam på sin skole. Når skoleledelserne prioriterer arbejdet mod mobning og ressourcer til videndeling på lærerværelset vil disse erfaringer arbejde sig ind i lærernes praksis og videre ud i klassernes fællesskaber.
En anden løsning kan være, at man ude på skolerne lader AKT-lærerne (Adfærd-Kontakt og trivselslærerne) primært tage sig af det forebyggende arbejde mod mobning, som i sig selv allerede er omfattende og resourcekrævende på rigtig mange skoler. Det akutte mobbearbejde, d.v.s. når en klasse i skolen eller en børnegruppe i børnehaven er mobberamt, kan man tilkalde en kompetent task force centralt i kommunerne, som er uddannet, og tager ud og samarbejder med skolen, fritidsinstitutioner daginsitutionen i at håndtere mobning. Også her anbefales det, at der prioriteres videndeling på lærerværelset med de gode fortællingers kraft og ledelsen ved roret.

For yderligere information kontakt:

Dorthe Rasmussen
Interventionskonsulent i netværket Mobbeland.dk

Mobil: 20686712
Mail: dorthe@mobbeland.dk

Uddannelsen til antimobbekonsulent
- nyt hold til januar 2012


Efter mange års arbejde og frontløber-indsats i mobbeland har AMOK udviklet et unikt uddannelsestilbud i Danmark, der integrerer den seneste forskning og ny viden, praksiserfaringer, evalueringer og fortsat udvikling på mobbeområdet.
Efter tre succesfuldt uddannede hold antimobbekonsulenter, starter vi fjerde hold op til januar 2012. Uddannelsen sigter på at kvalificere fagvoksne til at opdage mobning, forebygge mobning, samt håndtere mobning, når en klasse eller børnegruppe er mobberamt. Det digitale fællesskab og de nye dimensioner som livet på nettet har tilført børns liv med hinanden er en væsentlig del af indholdet. Desuden kvalificerer uddannelsen de fagvoksne til at udvikle eller kvalificere skolens eller institutionens handleplan mod mobning og digital mobning.

Studieforløbet strækker sig over 4 x 2 dage, og inddrager de studerendes arbejdssituationer og opgaver fra hverdagens praktik. De studerende arbejder desuden sammen i netværk, som sigter på at leve videre efter endt uddannelse.

Som bevis på gennemført uddannelse som Antimobbekonsulent modtager man et AMOK diplom diplom.


Målgrupper for uddannelsen
Uddannede lærere og pædagoger
AKT- og SSP lærere og PPR-konsulenter
Lærer- og pædagogstuderende
Andre fagpersoner på børneområdet bl.a. pædagogiske konsulenter i kommuner eller fagpersoner indenfor børn- og ungeområdet, psykologer m.fl.


Næste Uddannelsesperiode i 2012 er:

kbh: 19.1-20.1, 1.3-2.3, 12.4-13.4, 24.5-25.5 – alle datoer er 2012

Århus: 26.1-27.1, 8.3-9.3, 19.4-20.4, 7.6-8.6 – alle datoer er 2012

Bemærk! Holdopstart afhænger af, om der er tilstrækkeligt antal tilmeldinger.
Forbehold for datoændringer.

Som udgangspunkt tilbydes uddannelsen både i København og Århus.
Såfremt der mod forventning ikke er deltagere til begge hold, prioriteres uddannelsen det sted med flest tilmeldte, og de resterende deltagere tilbydes plads på det pågældende hold.
Pris: 16.500 kr. + moms (inkl. undervisningsmaterialer og inkl. forplejning)

Information og tilmelding: Læs mere på www.mobbeland.dk eller ring på 20686712 eller mail dorthe@mobbeland.dk



Uddannelsesplan 2011- 2012

Fælles viden, fælles sprog – og fælles handling

Mobningens mange intraagerende Kræfter
Viden og indsigt i mobning, årsager og kompleksitet – fælles viden, fælles sprog og fælles handling
Når Unge sexmobber

Moderne mobning og moderne medier – digital mobning
Børns og unges hverdag på nettet og mobilen – Dejligt eller dæmonisk?
Guf for lærere – Hvordan vi kan inddrage digitale medier som en del af fagligheden – Digital etik på skemaet
Fællesskabs-styrkende undervisning og pædagogiske/faglige forløb
Sexmobning – survey: når teenager sexmobber
Resultater og debat

Den gode handleplan
Metoder til at udvikle handleplaner, der er realiserbare og kan implementeres i den lokale kontekst – hvad skal den indeholde, og hvordan sikrer vi den liv i skolens og institutionens hverdag?
Akut beredskab og forebyggende indsats - Udarbejdelse og implementering.
Metoder til at opbygge relationer: Sociale prakssiser, taktil massage, Fri for Mobberi (kort) m.fl.

Forebyggende tiltag
Scanning af skolens eller institutionens arbejde og tskærpelse og ilrettelæggelse af tiltag på indskoling, mellemtrin og udskoling – inddragelse af forældre

Fagvoksen i mobbeland
Positioner og roller i klasseværelset
Team-samarbejdet om fællesskabs-styrkende faglighed og pædagogik
Lærerværelset - de fagvoksnes fællesskabs-kultur, professionalitet og pædagogik
Personalekulturer og konflikter
Lærerteamet som fællesskabende
Undervisningens fælles-skabende didaktik
Kollegial sparring som metode i forebyggende og akut arbejde
Omsorg, tolerance og mod – Fra værdier til handling.
Børnesyn: Ligeværdig og anerkendende kommunikation.
Riddere i Mobbeland– Når eleverne tager førertrøjen på.

Hjælp vi har mobning - Det akutte beredskab
Tegn på mobning i børnegruppen
Damagecontrol -
Tolerancemetoden udviklet af AMOK
Best practice forløb med lærerteam, klasser og forældre
Guide til møde med klassen, mobber, medløbere, offer, tilskuere og forsvarere

Implementering af strategier mod mobning
At udnytte skolens/institutionens organisering optimalt
Ressourcer i indskoling, mellemtrin og udskoling
Ledelsens rolle og opgaver
Videndeling på lærerværelset
AKT-funktionen
Samarbejde i overgange

Samarbejde med Forældre – hvad virker
Nye perspektiver på Skole-hjem samarbejdet / Forældresamarbejdet – Strategier og konkrete redskaber.


Evaluering og Diplom

Der tages forbehold for ændringer i fagplanen

Generelt
Der bliver mulighed for at komme i dybden med både generelle problemstillinger, men også nå ind til konkrete aktuelle situationer, som deltagerne møder i deres hverdag.


Undervisningens form
Vi arbejder med dialogbaserede foredrag, fagpersonlige målsætninger, øvelser, gruppe- og individuelle opgaver, fremlæggelser og fælles drøftelser. Der vil desuden være en mindre del lektier og opgaver undervejs mellem uddannelsesdagene, som skal ”kitte” forløbet sammen. Konkret betyder det, at deltagerne kommer med både fælles og forskellige fagpersonlige læringsbehov, som deltagerne arbejder med undervejs mellem arbejdsplads og uddannelsesdage.


Forberedelse til kurset:
medbring egen skoles eller institutions handleplan eller politik mod mobning. Hvis der ikke forefindes én, kan du medbringe en udvalgt handleplan, som du ønsker at evaluere. Til AKT- og SSP-konsulenterne kan I udvælge én handleplan i jeres område, som I finder interessant. Formålet er ikke at tage den ideelle handleplan med på uddannelsen, men at have et konkret arbejdsværktøj at evaluere og udvikle.


Om AMOK
AMOK Antimobbekonsulenterne består af erfarne foredragsholdere, projektmagere, metodeudviklere, "brandslukkere" og kursusarrangører, som arbejder med mobning blandt børn og voksne.
AMOK Antimobbekonsulenterne bygger på et helhedsorienteret og positivt menneskesyn. Vi taler aldrig om "onde børn", men gerne om "ondartede mønstre". Vi kigger efter muligheder, inddrager alle aktører og inspirerer til fælles ejerskab i forbindelse med både forebyggende tiltag og mobbetilstande, der er gået i hårdknude. Læs mere på www.mobbeland.dk og www.amoktrix.dk.



Referencer fra 1. hold Antimobbekonsulenter (Færdiguddannet maj 2009):
”Der har været en god kombination af både teoretisk stof og praktiske øvelser, som gør at jeg har fået en større indsigt i generelle problemstillinger i forhold til mobning, og hvordan jeg kan anvende metoder til både det forebyggende og det indgribende arbejde omkring dette. Det har bl.a. givet mig en større ballast til at kunne være tovholder for at uddanne nogle 6. klasses elever til et antimobbekorps i det kommende skoleår.”

”Vi har været en gruppe, som kommer med forskellige faglige baggrunde og erfaringer, hvilket har givet nogle meget spændende og meget forskellige synsvinkler på sager. Dette har været meget inspirerende for mig og har givet mig gode refleksioner over min egen daglige praksis.”

”Uddannelsens styrke er, at lærerne har den store erfaring og viden på området mobning – både teoretisk og praktisk.”

De venligste hilsner

Dorthe Rasmussen

mobil 20686712
amok@mobbeland.dk
www.mobbeland.dk / www.amoktrix.dk

“Hjælp, vi har mobning” - AMOK har udviklet programmer til klasser og børnegrupper med mobning i alderen 3-18 år, som inddrager alle aktører - forældre, børnene og de unge, lærere og pædagoger samt skolens eller institutionens ledelse.

AMOK har dagligt henvendelser fra forældre og lærere om klasse eller børnegrupper, hvis sociale liv er gået i hårdknude. Børn og unge lider, undervisningen halter, forældrene er frustrerede, og lærerne har store vanskeligheder med at håndtere situationen. På grund af manglede viden og værktøjer og udtømte handlemuligheder fører det ofte til afmagt og frustration, hvor mange fagvoksne er på nippet til at give op. Børnene, der befinder sig i mobberamte klasser er truede både på deres faglige og personlige udvikling. De mister troen på, at skolen er et trygt sted at være, og får negative livserfaringer med at lære at begå sig i den lavtolerante klasse eller børnegruppe. Konsekvenserne af mobning kan være mange, men ud over at børnenes faglige læringsvilkår ikke har optimale præmisser, så kan det i yderste konsekvens betyde, at de mobberamte børn og unge mister deres livsmod.

AMOK har udviklet en række programmer til intervention, der inddrager alle aktører - forældre, elever, lærere , pædagoger og ledelse. Igennem ny systematiseret og forskningsbaseret viden arbejdes der med at opbygge positive relations-styrkende børne- og ungefællesskaber, således at der udvikles en mærkbar forandring, og lærere, pædagoger, børn, unge og deres forældre arbejder sammen om ”en NY Start”.

Vi tilrettelægger ”en Ny Start” i samarbejde med skolen eller institutionen, således at programmet imødekommer børne- og ungegruppens behov. Du er velkommen til at kontakte os på amok@mobbeland.dk og høre nærmere.

Når teenagere sexmobber
- Ny undersøgelse om sexrelateret mobning blandt teenagere

Lige nu laver vi en quick research, der har fokus på, omfanget og konsekvenserne af, når teenagere sexmobber og kører et hårdt sexualiseret sprog af, både face to face i skolen, men også på sms og chatsider. I en af vores tidligere undersøgelser ”Chat, Chikane og mobning blandt børn og unge”, fik vi kommentarer fra elever som denne: ”Hvorfor spørger I os ikke om, når vi sexmobber?”. Vi har de første resultater klar i medio/ultimo 2010.

Kontakt for at høre mere:
Dorthe Rasmussen: 20686712
Jo Niclasen: 23366672
Sidsel Stenbak: 61166944

Skolernes handleplaner mod mobning er ikke gode nok
3 ud af 4 skriftlige handleplaner mod mobning klarer ikke et kvalitetstjek, viser AMOK's nye undersøgelse.
En del skoler bruger straf-sanktioner for at nedbringe mobning. Det kan gøre ondt værre mener forfatterne til undersøgelsen.
Download undersøgelsesrapporten her

Uddybende oplysninger kan fås hos:
Klaus Henriksen tlf: 40 54 17 05
Stig Sørensen tlf: 26 39 05 07

Børnehaveoplæg om forebyggelse af mobning
Som noget nyt kan projekt Mobbeland besøge forældre- og personalemøder i børnehaver med et oplæg, der fokuserer på, hvordan børn i børnehavealderen kan gøres skoleklar og antimobbeklar.
Mobning er et fænomen, der især udspiller sig i skoletiden, men antimobbekompetencer kan udvikles langt tidligere. Det kræver forældre og personale, der satser på stærke og positive fællesskaber i børnehaverne. 
Hør mere – få besøg af Projekt Mobbeland. Personalegruppen i Mobbeland hedder også AntiMObbeKonsulenterne (AMOK)

Digitalmobning – høster stor interesse
I kølvandet på vores undersøgelse om chatmobning fra januar 2006 har vi modtaget mange henvendelser fra skoler, klubber, medier og enkeltpersoner, der gerne vil vide mere om emnet. Vi tilbyder derfor mobbeforedrag med digital vinkel. Vores viden og fordrag bygger på den seneste viden, idet vi løbende undersøger feltet, herunder landsdækkende undersøgelser om digital mobning bl.a. gennem projektet “50 skoler knækker mobbekurven” 2008, 2009, 2010 0g 2011, som omfatter ca. 6000 elever. Desuden opdaterer vi vores viden igennem nyeste nationale og internationale forskning på området, samt igennem diverse undersøgelser. Kontakt Mobbeland.dk

Chat, chikane og mobning blandt børn og unge

Af Cand. Comm. Dorthe Rasmussen og Cand. Jur. Helle Rabøl Hansen

Afsluttende rapport om skoleelevers brug af chat i deres interaktive sociale liv. Stikprøveundersøgelse foretaget af konsulentgruppen AMOK maj-august 2005

Du kan hente rapporten som pdf-fil her:

http://www.livsmodlab.dk/txt/chat_chikane_og_mobning_blandt_boern_og_unge.pdf

Fire hurtige skolestartsråd mod mobning

  1. Brug mindst 10 minutter i hver klasse på en "minisnak" om kammeratskabsforventninger og antimobning i det kommende skoleår
  2. Sæt antimobning på dagsorden til de første forældremøder med overskriften "hvad kan forældre gøre mod mobning". (Brug AMOK’s ti forældreråd mod mobning)
  3. Sæt antimobning på dagsorden til det første møde på lærerværelset (her kan "minisnak" og forældremøde forberedes)
  4. Spørg skolebibliotekaren om der er fag- og skønlitteratur om mobning på hylderne til eleverne. (Mobning er et godt stilemne).
De fire råd er udarbejdet på baggrund af AMOK folkenes erfaringer med, hvor givtigt, det er at bruge skolestarten meget konkret i skolens antimobbepolitik. Skolestarten indeholder i sig selv et hav af signaler om, hvad der er for en skole, som eleverne går i. Den kultur, der udtrykkes i signalerne kan der trækkes på hele året. Samtidig er børn og forældre udhvilede efter ferien og højst sandsynligt mere positive modtagelige end resten af skoleåret.
Ideen med en "minisnak" i hver klasse er et enkelt tiltag, som ikke kræver meget forberedelse eller materiale. Initiativet kan evt. følges op senere i skoleåret med længere undervisningsforløb, hvor der sættes fokus på tolerance og intolerance.
Forældre er antimobbearbejdets vigtigste eksterne samarbejdspartnere - og forældregruppen kan spille en afgørende rolle for børnegruppens sociale kemi. Det kræver, at forældrene beslutter sig for at være positive medspillere i antimobbearbejdet.
Efterhånden har forskellige bogforlag udgivet fag- og skønlitteratur om mobning og tolerance.
Vi kan eksempelvis anbefale:
  1. Historien om den blå mis
  2. En som Hodder
  3. Gummitarzan
  4. Historien om Maria (Undervisningsmateriale)
  5. Mobbeland (faglitteratur)
  6. Pippi Langstrømpehistorier om at være en god kammerat
  7. Harry Potter historier om at være en god kammerat

Joachim B. Olsen protektor for Mobbeland på Århus Games 2006
Igen i år vil kuglestøderen, den 135 kilo tunge, Joachim B. Olsen, kaste kugler mod mobning på året store danske atletikbegivenhed Århus Games den 5. juli. 

Joachim B. Olsen er frontfigur for projekt Mobbeland, der ledes af AMOK (antimobbekonsulenterne).
Olie- og benzin selskabet OK er hovedsponsor for Århus Games og sponsorer også en del af projekt Mobbelands arbejde.
Ok har skabt kontakten mellem den kendte kuglestøder og AMOK.

Skoler indfører forbud mod mobiltelefoner
Mobiltelefoner er rykket ind i børne- og ungdomskulturen med stor hastighed og succes. Den positive side er, at unge har fået deres personlige kommunikationsredskab - helt uden voksen indblanding. Måske er det en del af forklaringen på succesen.
Den negative side er, at telefonerne også bruges som redskab i konflikter og i mobning. Forbud afskærer voksenmiljøets mulighed for at være dialogpartner i den nødvendige og savnede etikdebat om misbrug af mobiltelefoner. De voksne inviterer ikke til denne debat, og det overlades til de unge selv at udvikle etiske normer. Der findes ikke på nuværende tidspunkt en "platform", hvor der kan drøftes færdselsregler for mobiltelefoni. Den platform kan være klubben eller skolen, og de voksne kan fungerer som platformens organisatorer.
AMOK anbefaler:
- At skoler implementerer etikregler for brug af mobiltelefon i deres handleplaner mod mobning.
- At skoler indfører mobiltelefoni og chatkultur som undervisningstema i skolen.

Undervisningstema om mobiltelefon-kultur
Hvad er forskellen på at tale ansigt til ansigt og sende en sms’er? Fordele og ulemper ved begge former.
Hvordan virker en ubehagelig sms’er hos modtageren - de digitale mediers begrænsninger?
Mobbecases fra sms kulturen - dialog med målgruppen
Hvad er god telefonstil - og hvad er dårlig stil?
Giv eksempler på "Hjemmelavede" udtryk fra sms dialoger.
Teleselskabernes reklamer til unge.
Hvordan kan børn og unge præge hinanden til god mobiletik?
Hvordan kan voksne præge børn og unge til god mobiletik?
Hør mere om sms-mobning, chat og børns mobilkultur. Bestil et foredrag hos Antimobbekonsulenterne, AMOK.

Chatmobning er almindelig mellem skolebørn
AMOK undersøgelse viser, at 43% af de adspurgte børn og unge har oplevet chatchikane fra andre børn og unge. For 20% af de adspurgte var chikanen en del af et mobbemønster eller en konkret konflikt med deres skolekammerater. Chatchikane er f.eks. afsendte dødstrusler og voldsomt brug af nedværdigende og hadske udtryk som "luder", "bøsserøv" o.l. Nogle børn oplever, at andre børn "hacker" sig ind på deres chatprofil og ændrer på teksten. Undersøgelsen viser endvidere, at de voksne omkring børnene er helt "fraværende" og uvidende om, hvad der foregår i børnenes cyperspace. Få mailet undersøgelsen og de mange råd til voksne.

Download undersøgelsen


Det Nye Ansvar

Jon Lange, som er et af de to nye medlemmer af AMOK er nu også aktuel med bogen Det Nye Ansvar - Værktøjer til konflikthåndtering og samarbejde mellem lærer og forældre.

Bag den korte fængende titel gemmer sig en bog, som omhandler hvordan man som lærer kan navigere i det nye ansvar fra familien, samfundsudviklingen og eget forventningspres, og præsenterer konkrete konfliktløsningsværktøjer.

Bogen som udgives af forlaget Dafolo skulle også gerne være nyttig og spændende læsning for forældre.
Til bogen hører også supplerende værktøjer, som findes på Internettet på: www.dafolo.dk/detnyeansvar

samt på www.skolekonflikt.dk